INDEKS
<<
Liste
over lande >> |
Den
tyske statsborgerlovgivning (StAG)
Dobbelt eller flere statsborgerskab er i følge
den tyske statsborgerlovgivning (StAG (1)) ved visse forudsætninger
muligt i Tyskland og for tyske borgere i udlandet.
Tyskland opnår hermed direkte kontrol med, hvilke borgere fra hvilke
lande de ønsker at se som dobbelt borgere.
I august 2007 kom en betydelig ændring til lovgivningen, idet
det efter denne dato ikke længere er et krav, at tyske borgere,
der ønsker at antage et statsborgerskab i et EU land, i Schweiz
eller i et andet land, som Tyskland har en særlig aftale med (Såkaldt
Völkerrechtlichen Vertrag jvnf. § 12 Abs. 3) skal søge om at beholde
deres tyske statsborgerskab.
Disse borgere fortaber altså ikke automatisk deres tyske statsborgerskab,
når de ansøger om et andet.
Alle andre tyske borgere, der ønsker at antage et udenlandsk statsborgerskab
og beholde deres tyske, skal udfylde en ansøgning (Antrag auf Erteilung
einer Genehmigung zur Beibehaltung der deutschen Staatsangehörigkeit
(2) også kaldet Beibehaltungsantrag).
Denne ansøgning vil via det konsulat eller ambassade, hvor borgeren
bor, blive behandlet i Bundesverwaltungsamt. Foruden diverse data
omkring identifikation af personen, skal man også oplyse om særlige
bindinger til Tyskland. (familie, forretning/job, besiddelser, etc.)
samt begrunde hvorfor man ønsker et andet statsborgerskab (løsninger
på konkrete problemer i f.eks. arvesager, udannelse, forretning,
job, køb/salg af besiddelser, etc.)
Der betales et gebyr på 255 Euro for behandlingen af en sådan ansøgning.
For udlændinge i Tyskland gælder følgende:
Et barn født af et udenlandsk forældrepar med permanent opholdstilladelse
bliver automatisk tysk ved fødsel.
Barnet skal inden det fyldte 23. år beslutte sig for om det vil
afgive sit udenlandske statsborgerskab ellers fortaber det sit tyske,
med mindre det andet statsborgerskab er fra et EU-land eller Schweiz
eller opfylder undtagelser beskrevet i paragraf 12.
Udenlandske borgere fra et EU-land eller Schweiz kan iflg. paragraf
12 beholde deres oprindelige statsborgerskab, når de efter ansøgning
antager det tyske. (under forudsætning, at de opfylder betingelserne
for tysk statsborgerskab).
Borgere fra alle andre lande, der ønsker tysk statsborgerskab skal
afgive deres oprindelig statsborgerskab med en række undtagelser
listet i paragraf 12 i StAG (f. eks hvis oprindelseslandet nægter
borgeren muligheden for at opgive sit oprindelige statsborgerskab
eller opgivelsen vil føre til massive og unødvendige problemer.)
Kilder:
1. http://bundesrecht.juris.de/rustag/BJNR005830913.html
>>
2. http://www.bva.bund.de/cln_115.....
>>
RETUR
TIL INDEKS <<
|
|