INDEKS <<

Retur til
case stories <<

RETUR TIL CASE STORIES <<

Andenrangsborger i Sverige

Da vi flyttede til Sverige for 8 år siden, var vi ikke klar over, at det skulle gøre os til "andenrangeborgere"!

Jeg har selv været politisk aktiv i Venstre og er DYBT skuffet over partiets holdning. Jeg ved, at det ikke er hele Venstre, der har har denne holdning, eftersom vi har haft en dialog med Marion Pedersen om emnet for et par år siden.

Jeg har henvendt mig til både Venstre (som ikke svarede!), Indenrigsministeriet (som var så "venlige" at sende mig uddrag af Gundloven om emnet som svar!) og Naser Khader (som sendte mig sit nye partis program, der ikke indeholdt noget brugbart om emnet, men han har jo også sit på det tørre mht, statsborgerskab, men tilsyneladende er det trods alt det eneste parti, der interesserer sig for vores problem).

Jeg fortalte min fætter i Canada om dette.
Hans umiddelbare reaktion var denne:
"Så gider jeg ikke være dansker længere!
Hvis jeg ikke har samme rettigheder som andre danskere, kan det være det samme. Det kan Danmark ikke være bekendt...sådan en bananstat!"

Vores svenske venner forstår slet ikke problemet - de har ikke tilsvarende problemer.

Vi må altså gerne (skal!) betale gevinstskat på vores pension, der er sat i bankaktier i Danmark, men vi må ikke være med til at bestemme, hvad skatten bruges til.

I Sverige kan vi kun stemme lokalt og regionalt, men vi kan altså heller ikke her være medbestemmende omkring, hvad statsskatten bruges til.

Betal ved kasse 1, og vi blæser på dig!

Det er reaktionen i både Danmark og Sverige.

Vi er blevet pariaer med pligter, men uden rettigheder.

Både Danmark og Sverige opfører sig pinligt over for indvandrere, men (også) på dette punkt tager Danmark prisen.

Jeg vil ikke sige, at jeg ønsker at skifte statsborgerskab (det ville være et problem, eftersom jeg er oversætter til dansk og netop markedsfører mig med mit danske statsborgerskab), men jeg er bestemt ikke stolt af at være dansker under disse betingelser, og jeg føler mig trådt under fode som menneske.

Hver gang der er valg (Danmark og Sverige) kommer vreden og magtesløsheden op i mig. Danmark bryster sig af at give andre landes statsborgere mulighed for at stemme til valg i det land, de har valgt at forlade, men selv yder man ikke sine egne statsborgere samme ret.

Jeg har sat mig ind i Menneskerettighederne og mener helt klart, at disse overtrædes af Danmark. Man råber højt om ytringsfriheden, men fratager sine egne borgere den. PINLIGT, Danmark. Næste skridt bør være EU. Vi skal ikke finde os i det her.

Lisbeth Mejer - Email lisbeth (at) verbcom.com