INDEKS <<

Retur til nyhedsbreve <<

Nyhedsbrev fra www.statsborger.dk

Milano 20. november 2006

Kære "halve medborgere" og diverse beslutningstagere, dette nyhedsbrev er sendt til de 962 individuelle støttemedlemmer på www.statsborger.dk samt til nogle hundreder adresser på danske organisationer, klubber, foreninger, kirker med meget mere i udlandet, samt til integrationsminister Rikke Hvilshøj, til medlemmerne af det danske Folketings udvalg for indfødsret, samt til de danske EU-parlamentsmedlemmer.

Naturligvis er nye støttemedlemmer ALTID velkomne på www.statsborger.dk, så videresend gerne dette nyhedsbrev.
Husk, at også støttetilkendegivelser fra foreninger og andre gerne indsættes på "Hvem støtter os" - siden. (http://www.statsborger.dk/support.htm)

Siden jeg i sommer "overtog" kampagnen for dobbelt statsborgerskab fra Ulrik Westergaard i Canada har jeg modtaget utallige tilkendegivelser fra Jer telefonisk og via email, mange også med personlige historier og ideer til, hvordan vi kan komme målet - dobbelt statsborgerskab OGSÅ til danskere - nærmere.

Inden jeg afslutter kronik og pressemeddelelse til de danske medier, efterlyser jeg fra Jer:

1:
Flere konkrete eksempler på, hvordan vort manglende dobbelte statsborgerskab komplicerer hverdagen. (Udover at vi er frataget den grundlæggende borgerrettighed det er at afgive vores stemme i det land, vi bor i, kan udedanskere f.eks. have problemer med at sidde i bestyrelser og sportsfolk med deltage i nationale konkurrencer i det land, hvor de bor osv.)

2:
Kontakter til svenskere og islændinge, der har kendskab til, hvad der præcist gjorde udslaget til at disse to lande besluttede sig for at tillade dobbelt statsborgerskab (Sverige i 2001 og Island i 2003). Jeg håber at høre fra Jer.

Til gengæld lover jeg, at der ikke går længe, inden I næste gang hører nyt fra www.statsborger.dk.

For dem, der vil læse mere, finder du herunder flere informationer med relation til problematikken omkring det manglende danske statsborgerskab - og hjemmesiden www.statsborger.dk bliver jævnlig opdateret.

Venlige hilsner,

Charlotte Sylvestersen - Milano

PS: På www.statsborger.dk er der nu en liste over danske klubber, foreninger o. lign. (http://www.statsborger.dk/udedanskersider.htm)
Mangler der en link til DIN forening, så send mig en mail: info@italy.dk. Du er også velkommen til at skrive indlæg i Gæstebogen, som der linkes til fra forsiden.

FAKTA-SAMLING

Det officielle Danmarks begrundelse for NEJ til dobbelt statsborgerskab
Uddrag af svar fra Indfødsretskontoret 21.8.2006:
"Den danske indfødsretslovgivning er i overensstemmelse med Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerskab, som stiller medlemslandene frit med hensyn til spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab.
Danmark har endvidere ratificeret Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af dobbelt statsborgerskab."

Forvirring om begreberne på højt plan:
I oktober var Folketingets præsidium på besøg i Australien.
I et interview med SBS-radio udtalte Folketingets formand Christian Mejdahl, at dobbelt statsborgerskab ville kræve en grundlovsændring.
Måske tænker Mejdahl på denne paragraf, der dog intet har med sagen at gøre: § 44 Stk. 1. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. § 44 Stk. 2. Om udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov.

Sveriges løsning:
Med virkning fra 1. juni 2001 mister en svensk statsborger ikke længere sit svenske statsborgerskab ved erhvervelse af et udenlandsk statsborgerskab.
Svenske statsborger, der op til denne dato havde mistet deres svenske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af udenlandsk statsborgerskab fik en toårig periode, i hvilken de kunne generhverve svensk statsborgerskab ved at afgive en erklæring.
Den nye lov betød endvidere, at nye svenske statsborgere ikke længere skal opgive deres oprindelige statsborgerskab.
Svenske statsborgere født og bosiddende i udlandet skal inden de fylder 22 år ansøge om at bibeholde deres svenske statsborgerskab.

Specielt for udedanskere i EU - Hvad er Unionsborgerskabet?
Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i et EU-land. Unionsborgerskabet blev indført ved Maastricht-traktaten i 1992.
Unionsborgerskab er et supplement til og træder ikke i stedet for det nationale statsborgerskab.
Unionsborgerskabets betydning ligger i, at det giver unionsborgere egentlige rettigheder i henhold til EU-lovgivningen.
De vigtigste rettigheder i medfør af bestemmelserne om unionsborgerskab i anden del af EF-traktaten er, at enhver unionsborger har:
ret til at færdes og opholde sig frit på EU-landenes område valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i det EU-land, hvor han har bopæl ret til diplomatisk og konsulær beskyttelse ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og ret til at henvende sig til ombudsmandsinstitutionen.

Det er faktisk igen Danmarks krav om forbehold, der har forhindret udviklingen af Unionsborgerskabet:
"Efter det danske "nej" til Maastricht-traktaten i 1992 fik danskerne en undtagelse fra unionsborgerskabet.
Med Amsterdam-traktaten præciserede man, at unionsborgerskabet skulle anses for supplerende i forhold til de nationale statsborgerskaber.
Med denne præcision tilkendegav de fleste danske politikere, at den danske undtagelse fra unionsborgerskabet nu reelt var overtaget af alle lande.
Den danske undtagelse kan dog blive aktuel, hvis man igen vil udbygge unionsborgerskabet med nye rettigheder og pligter."
Citat fra http://www.bonde.dk/?sid=798