INDEKS
<<
Om
Statsborger.dk <<
|
Marianne
Dellinger er aktivist på statsborger.dk

Marianne
Dellinger er jurist og lige nu Assistant Professor of Law, Western State University College of Law, Fullerton, Californien.
Om
Marianne:
Jeg
er født og opvokset i Århus, og har en cand.ling.merc.-grad fra
Handelshøjskolen i Århus.
Kort efter færdiggørelsen af min uddannelse underviste jeg selv
i engelsk ved Handelshøjskolen, indtil jeg og min amerikanske mand
ikke kunne modstå drømmen om sol og flere udendørs aktiviteter,
og derfor flyttede til Californien i 1997.
Der startede jeg et translatørbureau og underviste samtidigt på
deltid i engelsk ved the University of California at Irvine.
Efter en del år besluttede jeg mig for at prøve kræfter med noget
nyt, og tog derfor en Doctor of Jurisprudence-grad ved the University
of Oregon.
3,5 års ufatteligt hårdt slid gav pote, for jeg blev nr. 1 ud af
de 181 studerende i min årgang (hver enkelt jurastuderende i USA
får en rang på basis af deres karakterer).
Jeg fik også æresordenen "Order of the Coif", som gives til studerende
med de højeste karakterer ved nogle universiteter.
Jeg arbejdede som law clerk (en slags dommerfuldmægtig)
for en dommer på St. Croix i de tidligere dansk-vestindiske øer, fra 2008 - 2010. Derefter fik jeg job som Visiting Professor of Law indtil 2011 på Whitter Law School og lige nu er jeg Assistant Professor of Law også i Californien.
Min drøm er derefter at arbejde
for FN i Europa eller at undervise i jura i enten USA eller Europa.
Jeg ville også gerne arbejde for det føderale amerikanske miljøministerium,
men det kan jeg som dansk statsborger ikke.
I min fritid er jeg som regel udendøre, hvor jeg nyder naturen,
der hvor jeg end befinder mig. For tiden betyder det hiking, løb og cykling. På St.Croix var snorkling,
strandbesøg, svømning og tennis på programmet.
I Nevada var det langrendski og vandring i Sierra Nevada-bjergene.
Jeg elsker også en god middag med et godt glas vin og en god film.
Derudover bruger jeg nogen tid på at skrive artikler om jura, som
jeg indsender til offentliggørelse som en del af min professionelle
karriereudvikling.
Marianne Dellinger
RETUR
TIL INDEKS <<
|
Derfor
vil Marianne have dobbelt statsborgerskab:
Jeg støtter dobbelt
statsborgerskab fordi jeg gerne vil holde så mange professionelle og personlige
døre åbne som muligt.
Jeg kunne sagtens få amerikansk statsborgerskab
nu, og derved få ret til at søge jobs hos den føderale amerikanske regering, men
hvis jeg gør det, skal jeg afsige mit danske/EU statsborgerskab.
Som Piet
Hein sagde, er det svært at spå, især om fremtiden.
Man ved aldrig, om
der pludselig kunne dukke en chance op i enten Danmark eller et af de andre EU-lande,
som kunne være relevant at stile efter.
For tiden er økonomien og arbejdssituationen
her i USA meget dårlig, og jeg er glad for, at jeg som nu har mulighed for at
vende tilbage til EU, hvis jeg vil det.
Men efter at have arbejdet så
hårdt på min amerikanske juragrad, som jeg har, ville jeg også gerne have
lige så mange jobmuligheder her som andre med min uddannelse har. Det
har jeg ikke.
Med dobbelt statsborgerskab ville jeg stå på lige fod med
andre, kunne stemme, og ville, mener jeg selv, repræsentere Danmark godt hvor
jeg end arbejder. Verden er blevet international. Med Danmarks nye globaliseringsstategi
burde Danmark acceptere dobbelt statsborgerskab ligesom de fleste andre EU lande
gør.
|