INDEKS <<

Korrespondance med danske politikere <<





26.10.2006:
Svar fra integrationsminsiter Rikke Hvilshøj til Kjeld Jespersen

Kære Kjeld Jespersen
Tak for din e-post af 5. august 2006 vedrørende dobbelt statsborgerskab, som Integrations-ministeriet af uforklarlige årsager først har modtaget den 19. september 2006.

Du anfører blandt andet i din e-post, at Finland, Island og Sverige inden for de sidste år har ændret deres lovgivning, så dobbelt statsborgerskab er muligt - helt i tråd med Verdens ud-vikling, og du spørger, hvad der blokerer den politiske vilje til at gå i disse landes fodspor og tillade dobbelt statsborgerskab.

Jeg kan oplyse, at det er et grundlæggende princip i dansk lovgivning på statsborgerretsområdet, at dobbelt statsborgerskab skal begrænses så vidt muligt.

Princippet er udmøntet i indfødsretslovens § 7, nr. 1, hvorefter dansk indfødsret fortabes af den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke, jf. vedhæftede lovbe-kendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret.

Et statsborgerskab er mere end blot en praktisk foranstaltning. Det er et valg, man må foretage sig i forhold til, hvor man har sin primære tilknytning.

De hensyn som kan påpeges til støtte for at tillade dobbelt statsborgerskab, må efter rege-ringens opfattelse vige for hensynet til at sikre, at personer med dansk indfødsret så vidt mu-ligt alene er nationalitetsmæssigt tilknyttet Danmark.

For så vidt angår personer, som ansøger om indfødsret, er det tilsvarende et krav, at de p-gældende opgiver deres oprindelige statsborgerskab, med mindre de er flygtninge eller kommer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst, jf. § 4 i vedhæftede cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i alle tilfælde - uanset om der stilles krav om løsning - er en forudsætning, at ansøgeren erklærer sig indforstået med at give afkald på sit hidtidige statsborgerskab.

Princippet om så vidt muligt at undgå dobbelt statsborgerskab rammer derfor ikke alene danske statsborgere, der ansøger om et fremmed statsborgerskab, men tillige fremmede statsborgere i Danmark, der ansøger om indfødsret.

Den danske indfødsretslovgivning er i overensstemmelse med Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerskab, som stiller medlemslandende frit med hensyn til spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab.

Danmark har endvidere ratificeret Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af dobbelt statsborgerskab.

Regeringen har på den baggrund ingen planer om tillade dobbelt statsborgerskab i videre omfang.

Med venlig hilsen

Rikke Hvilshøj