INDEKS <<

Litteratur-liste om
dobbelt statsborgerskab >>


www.statsborger.dk vil undersøge, om der er hold i de betænkeligheder, de danske politikere gav udtryk for under forårets debatter, under Folketings-høringen og under interesseorganisationernes foretræder i udvalget.

I vores "Rapport om statsborgerskab" >> har vi allerede gjort rede for mange af disse betænkeligheder og illustreret, hvordan lande der tillader dobbelt statsborgerskab håndterer de forskellige situationer.

"Vi finder fakta" er derfor et supplement og en løbende opdatering af "Rapport om statsborgerskab" >>

Fra høringen i
Folketinget i maj

Fra Eva Ersbølls Phd-afhandling om Dobbelt statsborgerskab, 2007:
”De retlige argumenter mod dobbelt statsborgerskab er blevet færre, medens fordelene ved at kunne opnå denne status synes at være blevet flere. International ret er derfor også blevet mere tolerant – i et vist omfang endda direkte positiv stemt – over for dobbelt statsborgerskab, og flere og flere stater vælger fuldt ud at acceptere denne status.”

Chefkonsulent ved Rigspolitiet, Niels Beckman konkluderer i dokumentet: ”Oplæg i forbindelse med Folketingets høring om dobbelt statsborgerskab: ”Bestræbelserne for at begrænse dobbelt statsborgerskab er en ulige kamp, forstået på den måde, at verden til stadighed befolkes af flere og flere dobbelte statsborgere. Den kendsgerning har fået en række stater både i og uden for Europa til at forlade princippet om at begrænse dobbelt statsborgerskab, bl.a. i erkendelse af, at det i praksis normalt ikke synes at være forbundet med større problemer, at en person har retlig og reel tilknytning til flere stater.”
(Kilde: www.folketinget.dk)

VI FINDER FAKTA

Bekymring:
Børns retsstilling:

Bemærkning:
Børn født at forældre med forskellig nationalitet er i dag automatisk dobbelte statsborgere.
At tillade dobbelt statsborgerskab ændrer ikke disse børns retsstilling i forhold til i dag.

I betænkning til lov L148 om Haagerkonventionenstår der, at skulle barnet have dobbelt statsborgerskab er det bopælslandet, der skal varetage barnets interesse og beskytte det.
________________________________
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
som Danmark er underskriver af:

Gennemførelse af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn
Betænkning afgivet af Haag 96-udvalget
Betænkning nr. 1467

I sager om bortførelse eller ulovlig tilbageholdelse af et barn forbliver kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende barnet som udgangspunkt hos myndighederne i det land, hvor barnet inden bortførelsen havde sit sædvanlige opholdsted, jf. art. 7.

Kompetencen kan dog under visse betingelser overgå til myndighederne i bortførelsesstaten, når barnet har fået sædvanligt opholdssted der. I konventionen anvendes statsborgerskab kun som tilknytningsfaktor i undtagelsesbestemmelsen i art. 8, stk. 2, litra a, samt i art. 9, stk. 1, der henviser dertil.

Hverken konventionen eller den forklarende rapport indeholder en definition af statsborgerskab.
Fastlæggelse af begrebet må herefter antages at være overladt til national ret.
I dansk ret anvendes et nationalitetsbegreb, der er i overensstemmelse med stats- og folkeretten.
I dansk international privat- og procesret anvendes ved dobbelt statsborgerskab det land, som personen har den stærkeste tilknytning til.

Er ét af statsborgerskaberne dansk, vil en dansk domstol dog være forpligtet til at lægge dette til grund uanset karakteren af tilknytningen til Danmark.

Haagerbørnebeskyttelseskonventionen fastslår klart i art. 5, stk. 1, at det som altovervejende hovedregel er myndighederne61 i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, der har kompetence til at træffe afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger i forhold til barnets person eller dets formue.
Efter denne bestemmelse kan bl.a. sager om forældremyndighed og samvær indbringes for retten her i riget, såfremt:
1) sagsøgte har bopæl her,
2) sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her,
3) sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor han har bopæl, eller
4) begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig indbringelse for dansk domstol.

Reglerne indebærer navnlig, at domstolenes internationale kompetence grundlæggende er baseret på forældrenes bopæl – der forstås som domicil, jf. afsnit 3.3.1.2.1. – hvorimod barnets bopæl ikke har selvstændig betydning for domstolenes internationale kompetence.

Det hele stadfæstes i lov L148 lov om haagerbørnebeskyttelseskonventionen. »

§ 448 f. Sag om forældremyndighed kan behandles her i riget, såfremt
1) barnet har bopæl her,
2) barnet ulovligt er ført til udlandet eller ulovligt tilbageholdes i udlandet og barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl her,
3) barnet opholder sig her og som følge af uroligheder el.lign. er fordrevet fra sit hjemland,
4) barnet opholder sig her og barnets bopæl ikke kendes eller
5) barnet opholder sig her og sagen er så hastende, at en afgørelse fra myndighederne i det land, hvor barnet har bopæl, ikke kan afventes.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis
1) barnet har haft bopæl i udlandet i mere end et år efter, at indehaveren af forældremyndigheden har fået eller burde have fået kendskab til barnets bopæl,
2) der inden for dette tidsrum ikke er indgivet en anmodning om tilbagegivelse af barnet, som stadig er under behandling, og
3) barnet er faldet til i sine nye omgivelser.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1 og 4, finder ikke anvendelse, hvis barnet ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, medmindre 1) barnet har haft bopæl her i mere end et år efter, at indehaveren af forældremyndigheden har fået eller burde have fået kendskab til barnets bopæl, og der ikke inden for dette tidsrum er indgivet en anmodning om tilbagegivelse af barnet eller 2) en anmodning om tilbagegivelse af barnet er blevet afslået.

Stk. 4. Stk. 1-3 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.