INDEKS
<< | Følgebrev
til statsborger.dk´s rapport: "Dobbelt
statsborgerskab fra en international synsvinkel"
Kære
......
Vedlagt finder du rapporten "Dobbelt statsborgerskab fra en international
synsvinkel", der er skrevet af organisationen statsborger.dk med bidrag af menneskerettighedseksperten
Eva Ersbøll som en grundig orientering til danske politikere inden debatten
om dobbelt statsborgerskab i Folketinget torsdag den 19. februar.
Rapporten dokumenterer en klar tendens til at europæiske lande i stadig større
omfang vælger at tillade deres borgere at bibeholde det oprindelige statsborgerskab,
når borgeren ansøger om og opnår sit bopælslands statsborgerskab.
Rapporten dokumenterer endvidere, at det manglende dobbelte statsborgerskab for
danskere i udlandet og for udlændinge i Danmark betyder ulige levevilkår og livsmuligheder
for en voksende gruppe borgere.
Den manglende mulighed for dobbelt statsborgerskab
forhindrer danskeren i udlandet og udlændingen i Danmark i at opnå fulde borgerrettigheder
og dermed i at kunne integreres 100% i bopælslandet.
Over 90% af EUs
borgere har i dag denne ret, som en gruppe danske borgere i udlandet og en gruppe
danske borgere af udenlandsk herkomst i Danmark ikke har.
Da Danmark
- naturligvis - tillader dobbelt statsborgerskab for børn med forældre af forskellig
nationalitet og i dag også for over 40% af de udlændinge, der ansøger om og opnår
dansk statsborgerskab, hersker der i Danmark en udemokratisk dobbeltilstand
på området. Dette er til skade for de personer, der ønsker, men i dag
ingen ret har til at opnå dobbelt statsborgerskab.
Rapporten dokumenterer,
at Danmark er sakket bagud i spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab i forhold
til både regeringens egne visioner i "Globaliseringsrapporten" fra 2006 samt i
forhold til det store flertal af EU-lande.
Rapportens klare anbefaling
er, at dansk lovgivning snarest bliver tilpasset den dokumenterede udvikling,
så danske borgere får samme rettigheder som borgerne i de lande, Danmark sammenligner
sig og samarbejder med.
Med venlig hilsen Marianne
Dellinger >>, M.Sc., Doctor of Jurisprudence (Coif)
Marianne
Dellinger P.O. Box 4040, Kingshill, VI 00851, USA o +1 340 718 0078 o marianne.dellinger@gmail.com
|
Download rapporten >> (.pdf - åbner
i nyt vindue) >>
|