INDEKS <<

Case-stories 2012 >>


21 sider med uddrag af personlige
mail til politikerne >>

Sammen med Danes World Wide samler vi historier om DINE PROBLEMER med det manglende dobbelte statsborgerskab (info@italy.dk eller mac@danes.dk), så vi sammen kan gøre danskerne, folketingspolitikerne, og de danske medier bedre til at forstå VORES SAG!

CASE STORIES: KONSEKVENSER AF
DET MANGLENDE DOBBELTE STATSBORGERSKAB


Helle i USA kan ikke leve som en almidelig kernefamilie >>

Else i Canada vil have sine borgerretigheder tilbage >>

KFM er dansk og canadisk - men fik aldrig lov til at vælge >>

Lisbeth - 15 år i USA - mister US-opsparing, hvis hun flytter til Danmark >>


Bente H. efter 26 år i Frankrig
...det føles som en kynisk afvisning, når moderlandet beder én om at vælge
Læs videre >>

Forsker på lånt tid i Argentina
Jeg har været gift med min argentiske mand siden 1989.
Vi har været fast bosat i Buenos Aires i Argentina siden 1993 og har en søn på 8 år.
Siden 2000 har jeg været tilknyttet et af Argentinas og Sydamerikas førende botaniske institutter: Istituto de Botanico Darwinion.
Det argentinske forskningsinstitut fastansætter kun forskere med argentinsk nationalitet. Læs videre >>

Andenrangsborger i Sverige
Da vi flyttede til Sverige for 8 år siden, var vi ikke klar over, at det skulle gøre os til "andenrangeborgere"! Jeg har selv været politisk aktiv i Venstre og er DYBT skuffet over partiets holdning. Jeg ved, at det ikke er hele Venstre, der har har denne holdning, eftersom vi har haft en dialog med Marion Pedersen om emnet for et par år siden. Læs videre >>

Jeg har boet i Canada i snart 23 år
På det her tidspunkt skal jeg f.eks. igen have et nyt residency card.
Den proces skal jeg igennem hver 5. år fordi jeg ikke er Canadisk Statsborger.
Så, ja, jeg er INGEN TING!
Marianne - Canada

Jeg bor i Australien og har boet her i 20 år.
Jeg er gift med en australier.
Jeg har to problemer ved at være dansk statsborger og ikke australsk statsborger.
Jeg kan ikke stemme når vi har valg, og jeg kan ikke arbejde for staten (Federal Government).
Min datter måtte tage australsk statsborgerskab for at have mulighed for at kunne forbedre sin karriere med det resultat, at da hun ville til Danmark i 12 måneder var det meget svært for hende at få tilladelse til at tage tilbage til det land, hvor hun er født, og har en masse familie.
Eva Dahl - Australien (email tiprat(at)westnet.com.au)

I "eksil" i Teas
Jeg blev gift med en amerikaner, og vi fik en datter sammen i 1966.
Min datter blev nægtet dansk statsborgerskab, fordi hun automatisk fik sin fars statsborgerskab, hvorimod hun kunne være blevet dansker hvis FADEREN havde været dansk og moderen amerikansk.
Jeg har derfor levet '"i eksil" i Texas, for at være i stand til at give min datter det bedst mulige liv under de omstændigheder.
Jeg er nu også selv blevet amerikansk statsborger, for, som I siger, ihvertfald at høre til et sted, og være deltager i mit eget liv.
Jeg blev skilt fra faderen for ca. 20 år siden, men jeg valgte at blive i USA nær mit barn, som i mellemtiden er vokset op som amerikansk statsborger og stadigvæk ikke ville have nogen rettigheder i Danmark.
Det er smertefuldt at rejse til Danmark og føle sig som en udlænding, selv om jeg jo alligevel nok aldrig vil flytte tilbage.
Det er for sent for mig nu, men jeg håber det kan gå anderledes for de unge danskere i udlandet.
CSO
(Vil du kontakte CSO - skriv til info@italy.dk)

En familie-saga fra USA om konsekvenserne
af det manglende dobbelte statsborgerskab
>>
(Vil du kontakte familien - skriv til info@italy.dk)

Jeg har nu boet i USA i 9 år, og kan ikke gå meget længere uden at kunne stemme.
Mit arbejde er også hæmmet fordi de fleste arbejdspladser som software ingeniør, hvor jeg bor, har noget med det amerikanske forsvar at gøre, og så kræves der statsborgerskab for at kunne ansættes.
Thomas Andersen, USA (email tda10(at)psu.edu)

Jeg er på vej hjem/på besøg ( kommer kun til DK hvert 2. år pga. afstanden, men føler mig mere dansk end selv mange danskere bosat i Danmark).
Min familie og jeg har valgt at bo her og har et godt liv.
Jeg er børne ergoterapeut og min mand har en farm med 900 malkekøer.
Jeg er lige som du i den situation at jeg har været boet i udlandet – New Zealand i 16 år og er gift med en udlænding.
Alligevel bedrøves jeg dybt af den virkelighed der jo begrænser manges valg fordi tilknytningskravet også er medvirkende til at det ikke altid er ens eget valg hvor i verden man bor!
Ligeledes er det jo frygteligt sørgeligt at man som dansk mor ikke har ret til at have børn der er garanteret et dansk statsborgerskab.
Vi har taget kampen op og har valgt at vores børn vil have tilbragt 12 månder i DK inden udgangen af 2008, og så ansøger vi om at få et indfødsretsbevis for dem.
Herom meget mere en anden dag.
Held og lykke med den videre kamp for nu.
A.V.J. New Zealand
(Vil du kontakte A.V.J - skriv til info@italy.dk)

Claus i Australien
Jeg så, at en politiker have brugt et argument om øget kriminalitet, hvis dobbelt statsborgerskab er tilladt.
Jjeg siger det stik modsatte er sandt:
Hvis jeg bliver dømt for en alvorlig forteelse som dansk statsborger her i Australien, hvor mon jeg så ender efter afsogning af dommen?
Tilbage til Danmark selvfølgelig, men hvis jeg havde dobbelt statsborgerskab så ville jeg kunne blive her.
Det er selvfølgeligt forståligt, at nogle syntes at vi har svigtet danmark ved at bo i et andet land og derfor ikke skal ha ret til at have både og.
MEN hvad jeg ser er:
Englændere, italienere, franskmæend og mange andre EU borgere, der HAR dobbelt statsborgerskab, har flere rettigheder i Danmark og EU og her i Australien.
Så hvis Danmark kan overbevise disse EU lande om, at vi alle burde have de samme regler, så er det ogsaa fint med mig!
Kan jeg i øvrigt sige: Jeg er ikke udvandret som så.
Jeg bor bare i Australien, fordi min kone er australier.
Vi har væeret i Danmark, men hun fandt det meget svært med klimaet og sproget.
Hvis jeg havde et valg ville vi nok bo i Danmark det meste af tiden.
Som det er nu, skal jeg hele tiden forny mit australske visa i mit danske pas.
Jeg kan ikke blive offentligt ansat.
Jeg kan ikke stemme, ikke engang til kommune valget.
Jeg føler mig lidt udsat, fordi jeg føler jeg ikke har ret til at involvere mig i den politiske debat.
Folk spørger hvorfor jeg ikke er blevet statsborger, og så skal jeg forklare, at danskere føler sig så specielle, at man kun kan vaere dansker og ikke nogen andre nationalitet - ikke ligesom det andet rif raf i EU.
Jeg føler mig mere dansk end dem der bor i Danmark men jeg skal hele tiden retfærdiggøre at være dansker.
Jeg køber altid danske varer når jeg kan, følger landsholdet osv.
Derfor ville jeg aldrig opgive mit danske statsborgerskab, selv om det ikke er bøvlet værd.
CVM - Australien
(Vil du kontakte CVM - skriv til info@italy.dk)

Noget rod med børnene - de har ikke samme rettigheder
Vi flyttede til Californien i 1997 med vores 1 1/2 år gamle søn.
Vi har siden faaet 2 børn mere.
De 2 yngste er amerikanske statsborgere, mens deres storebror er dansk statsborger.
Hvis vi flytter tilbage til Danmark, hvilket vi tit snakker om, skal vores 2 yngste frasige sig det amerikanstestatsborgerskab, og kan ikke bare rejse tilbage til deres "hjemland", hvis de har lyst.
De er ekstremt svært at få opholdstilladelse for mere end 3 måneder nu til dags når man rejser ind i USA.
På den anden side, hvis vi beslutter os for at blive vil vi gerne have lov til at stemme, og vi vil gerne give vores ældste søn amerikansk statsborgerskab.
Hvilket betyder at en af os forældre bliver nødt til at blive amerikansk statsborger, hvilket vi ikke har lyst til hvis det betyder at vi mister vores danske.
Vi synes, det er uretfærdigt overfor de unge, at de ikke har et valg.
Hvis vi beslutter at flytte hjem til DK senere, og børnene gerne vil blive i California er det kun de 2 yngste, der kan få lov til at blive, mens storebror er tvunget til at tage med til DK, med mindre han er villig til at opsige sit danske statsborgerskab og søge om amerikansk, når han bliver gammel nok.
Hvis vi som forældre gerne vil blive her, men de unge vælger at bo i Danmark, hvad så?
Ja, det ville være let nok for storebror, men ikke for de yngste, med mindre de er villige til at opgive deres amerikanske statsborgerskab, hvilket vil betyde at de ikke bare kan rejse tilbage til USA hvis de bestemmer sig for det senere i livet.
Hvad hvis vi flytter hjem til Danmark uden børnene, og de beslutter senere i livet at de gerne vil bo i Danmark?
For os at se er det noget rod.
Næsten lige meget hvad vi beslutter, kan vi ikke få det til at fungere, så længe vi ikke har dobbelt statsborgerskab.

Hvis de kunne få dobbelt statsborgerskab nu, som små, ville de til hver en tid resten af livet selv bestemme hvor de har lyst til at slå sig ned.
Eller hvis de ikke har lyst til at slå sig ned, men gerne vil bruge begge lande som bosted, har de mulighed for det.
Helle - Californien
(Vil du kontakte Helle - skriv til info@italy.dk)
FRA DK-MOR I UDLANDET
CAROLINES HISTORIE:
NÅR DANSKHEDEN BLIVER TAGET FRA ÈN >>

...der er også folkepensionen.
Jeg har nu boet i England i 11 år og bliver berettiget til folkepension senere i år.
Jeg ville meget gerne have britisk statsborgerskab både af hensyn til stemmeretten og for at få en større følelse af at høre til.
Men jeg ville så miste retten til den folkepension, som jeg har betalt til hele mit liv, og jeg ville ikke have noget at leve af!
G.L. - United Kingdom
(Vil du kontakte G.L.- skriv til info@italy.dk)
Arbejde i dansk virksomhed er ikke nogen garanti for rettigheder
I 1987 blev jeg udstationeret for at arbejde i et helejet datterselskab af en dansk virksomhed beliggende i Danmark.
I begyndelsen bevarede vi vor stemmeret pga det midlertidige udlandsophold, men efter nogle få år - jeg husker hvornår - ville vor fraflytningskommune/Indenrigsministeriet ikke længere give os stemmeret.
Vi har heller ingen stemmeret til det herværende parlament, idet vi ikke har fået luxembourgsk statsborgerskab.
Jeg havde på tidspunktet for dette afslag erhvervet sommerhus i Danmark og derved forevise dokumentation for min fortsatte tilknytning til Danmark.
Ligeledes kunne jeg dokumentere, at jeg opholdt mig i Danmark på ferie ca. 4-5 gange årligt med ca. 50 årlige opholdsdage samlet.
Intet af dette hjalp.
Men Danmark ville da gerne have min ejendomsskat mv.
Men jeg havde ingen indflydelse på lovgivningen vedrørende min faste ejendom.

I perioden 2003-2007 var jeg ansat på Danmarks ambassade i Luxembourg.
Jeg arbejde derved for danske interesser, såvel staten som danske virksomheder og borgere.
Det gav heller ikke adgang til stemmeret.
Politikerne bruger altid udtrykket "lande vi sammenligner os med".
Det er tydeligvis et selektivt udtryk, idet adskillige af disse lande ikke afskærer deres statsborgere fra stemmeret, f.eks. Sverige.
Jeg ønsker at påpege en inkonsekvens i den danske lovgivning.
Vore to yngste børn er født i udlandet, og har aldrig haft fast bopæl i Danmark.
Eftersom både moderen og faderen er danske statsborgere har de fra fødslen haft dansk indfødsret.
Selvom de ikke tager fast bopæl i Danmark, kan denne indfødsret efter ansøgning bevares efter det fyldte 22. år, hvis de kan bevise "tilknytning" til Danmark.
Det består blandt andet i ferieophold hos familie i Danmark, der dog ikke behøver at have samme længde, som det de rent faktisk har haft gennem hele deres opvækst, og som end ikke hjælper mig til at få stemmeret.
Jeg vil med god grund hævde, at der er udlandsdanske, der er bedre informeret om forholdene i Danmark, end danske statsborgere boende i Danmark.
Opholdsbegrebet er efter min mening gammeldags og afspejler ikke nutidens samfund med mobile mennesker og informationsteknologi.
Det er også i modstrid med EFs principper om arbejdskraftens bevægelighed, idet der opstår et hindrende element i lysten til at flytte rundt, når det skal ske på bekostning af grundlæggende demokratiske rettigheder.

Endelig ønsker man fra dansk side udnytte globaliseringen, idet man har erkendt, at det er formålsløst at ignorere endsige bekæmpe den.
Derfor bør danske rejse og udnytte deres medbragte viden og tage ny viden hjem. Men hvem gider det, hvis man mister sin stemmeret?
Ole S. - Luxembourg
(Vil du kontakte Ole S.- skriv til info@italy.dk)
Tvunget til Canada
Mit navn er Thomas Grøn Jensen.
Jeg er Dansker, og var tvunget til at flytte til Canada for at redde mit ægteskab.
Min kone er fra Canada og kom til Danmark i 2001 hvor hun boede i et år og seks måneder
Ddet tog hende 9 måneder at lære Dansk med 11 i mundtlig og 10 i skriftligt, hvorefter hun søgte 135 jobs uden at komme til en samtale.
Da min kone er Indisk/Canadier, og har en MBA i Finans er jeg sikker på, at med et navn som Anjali Venugopal var det på grund af racisme, at hun ikke fik samtale/job. Derefter havde jeg to muligheder flytte til Canada med hende eller blive skilt...
Jeg valgte at flytte til Canada, og har boet der i fem år nu.
Men der går ikke en dag hvor Danmark og min familie i Danmark ikke er i mine tanker.
Jeg savner Danmark meget, og vil helst ikke opgive mit danske statsborgerskab, da meget kan ske mellem mig og min kone i fremtiden.
Og hvis det skete, er der kun et sted jeg ville bo og det er Danmark.

Grunden til at jeg gerne vil have dobbelt statsborgerskab er så jeg kan stemme i Canada.
Så jeg har mulighed for at søge alle jobs og stille op i politik.
Da min kone kom tilbage til Canada fik hun med det samme et job som finansiel rådgiver.
2 år efter blev hun forfremmet til divisionsdirektør, og året efter til regions direktør for 70 finansielle rådgiver.
Men hun kunne ikke bruges i Danmark.

Selvom at vi hellere ville blive i Danmark...
Thomas Grøn Jensen - Canada - email thomasjensen(at)eastlink.ca

Flere på vej....



Charlotte - USA:
My story - My
difficult choices! >>
0


Hørt i pressen
- 7. januar 2007

Ud med sproget >>
DR P1
Ordet "elendig"
Jørn Lund forklarer, hvilken betydning ordet "elendig" har i forhold til en aktuel dansk debat.

Man kan genkende ordet "land" i ordet elendig.

Elendig betegner én, der er udenfor sit land.

En person udenfor sit eget område, som er stillet dårligt.

"Elendig" fortæller en sørgelig historie om at komme udefra og blive opfattet som én der hører hjemme et andet sted.

Langt tilbage var landsforvisning var en af de strengeste straffe, man kunne idømme nogen.


Selv på det tidspunkt, hvor der ikke var stærke statslige støtteforanstaltninger for nogen, betragtede man det at være udenfor siden egen kultur, sit eget rige var betragtet som en alvorlig sag.

Navnene Erlend eller Erland betyder i virkligheden
" ham uden land"