INDEKS
<<
21
sider med uddrag af personlige
mail til politikerne >> | Sammen
med Danes World Wide samler
vi historier om DINE PROBLEMER med det manglende dobbelte statsborgerskab (info@italy.dk
eller mac@danes.dk), så vi sammen kan
gøre danskerne, folketingspolitikerne, og de danske medier bedre til at
forstå VORES SAG! CASE
STORIES: KONSEKVENSER AF DET MANGLENDE DOBBELTE STATSBORGERSKAB
Helle
i USA kan ikke leve som en almidelig
kernefamilie >>
Else
i Canada
vil have sine borgerretigheder tilbage >>
KFM
er dansk og canadisk - men fik aldrig lov
til at vælge >>
Lisbeth
- 15 år i USA - mister US-opsparing, hvis hun flytter til Danmark
>> Bente
H. efter 26 år i Frankrig ...det føles som en kynisk afvisning, når
moderlandet beder én om at vælge Læs
videre >> Forsker
på lånt tid i Argentina Jeg har været gift med min argentiske
mand siden 1989. Vi har været fast bosat i Buenos Aires i Argentina siden
1993 og har en søn på 8 år. Siden 2000 har jeg været tilknyttet et af Argentinas
og Sydamerikas førende botaniske institutter: Istituto de Botanico Darwinion.
Det argentinske forskningsinstitut fastansætter kun forskere med argentinsk
nationalitet. Læs videre >> Andenrangsborger
i Sverige Da vi flyttede til Sverige for 8 år siden, var vi ikke klar over,
at det skulle gøre os til "andenrangeborgere"! Jeg har selv været politisk aktiv
i Venstre og er DYBT skuffet over partiets holdning. Jeg ved, at det ikke er hele
Venstre, der har har denne holdning, eftersom vi har haft en dialog med Marion
Pedersen om emnet for et par år siden. Læs
videre >> Jeg
har boet i Canada i snart 23 år På det her tidspunkt skal jeg f.eks. igen
have et nyt residency card. Den proces skal jeg igennem hver 5. år fordi jeg
ikke er Canadisk Statsborger. Så, ja, jeg er INGEN TING! Marianne
- Canada Jeg
bor i Australien og har boet her i 20 år. Jeg er gift med en australier.
Jeg har to problemer ved at være dansk statsborger og ikke australsk statsborger.
Jeg kan ikke stemme når vi har valg, og jeg kan ikke arbejde for staten
(Federal Government). Min datter måtte tage australsk statsborgerskab
for at have mulighed for at kunne forbedre sin karriere med det resultat, at da
hun ville til Danmark i 12 måneder var det meget svært for hende at
få tilladelse til at tage tilbage til det land, hvor hun er født,
og har en masse familie. Eva Dahl - Australien (email tiprat(at)westnet.com.au) I
"eksil" i Teas Jeg blev gift med en amerikaner, og vi fik en
datter sammen i 1966. Min datter blev nægtet dansk statsborgerskab, fordi
hun automatisk fik sin fars statsborgerskab, hvorimod hun kunne være blevet dansker
hvis FADEREN havde været dansk og moderen amerikansk. Jeg har derfor levet
'"i eksil" i Texas, for at være i stand til at give min datter det bedst mulige
liv under de omstændigheder. Jeg er nu også selv blevet amerikansk statsborger,
for, som I siger, ihvertfald at høre til et sted, og være deltager i mit
eget liv. Jeg blev skilt fra faderen for ca. 20 år siden, men jeg valgte
at blive i USA nær mit barn, som i mellemtiden er vokset op som amerikansk statsborger
og stadigvæk ikke ville have nogen rettigheder i Danmark. Det er smertefuldt
at rejse til Danmark og føle sig som en udlænding, selv om jeg jo alligevel
nok aldrig vil flytte tilbage. Det er for sent for mig nu, men jeg håber
det kan gå anderledes for de unge danskere i udlandet. CSO (Vil
du kontakte CSO - skriv til info@italy.dk) En
familie-saga fra USA om konsekvenserne af det manglende dobbelte statsborgerskab
>> (Vil du kontakte familien - skriv til
info@italy.dk) Jeg
har nu boet i USA i 9 år, og kan ikke gå meget længere uden
at kunne stemme. Mit arbejde er også hæmmet fordi de fleste
arbejdspladser som software ingeniør, hvor jeg bor, har noget med det amerikanske
forsvar at gøre, og så kræves der statsborgerskab for at
kunne ansættes. Thomas Andersen, USA (email tda10(at)psu.edu)
Jeg
er på vej hjem/på besøg ( kommer kun til DK hvert 2. år pga. afstanden, men føler
mig mere dansk end selv mange danskere bosat i Danmark). Min familie og jeg
har valgt at bo her og har et godt liv. Jeg er børne ergoterapeut og min mand
har en farm med 900 malkekøer. Jeg er lige som du i den situation at jeg har
været boet i udlandet – New Zealand i 16 år og er gift med en udlænding. Alligevel
bedrøves jeg dybt af den virkelighed der jo begrænser manges valg fordi tilknytningskravet
også er medvirkende til at det ikke altid er ens eget valg hvor i verden man bor!
Ligeledes er det jo frygteligt sørgeligt at man som dansk mor ikke har ret
til at have børn der er garanteret et dansk statsborgerskab. Vi har taget
kampen op og har valgt at vores børn vil have tilbragt 12 månder i DK inden udgangen
af 2008, og så ansøger vi om at få et indfødsretsbevis for dem. Herom
meget mere en anden dag. Held og lykke med den videre kamp for nu. A.V.J.
New Zealand (Vil
du kontakte A.V.J - skriv til info@italy.dk) Claus
i Australien Jeg så, at en politiker have brugt et argument om øget
kriminalitet, hvis dobbelt statsborgerskab er tilladt. Jjeg siger det stik
modsatte er sandt: Hvis jeg bliver dømt for en alvorlig forteelse som
dansk statsborger her i Australien, hvor mon jeg så ender efter afsogning
af dommen? Tilbage til Danmark selvfølgelig, men hvis jeg havde dobbelt
statsborgerskab så ville jeg kunne blive her. Det er selvfølgeligt
forståligt, at nogle syntes at vi har svigtet danmark ved at bo i et andet
land og derfor ikke skal ha ret til at have både og. MEN hvad jeg ser
er: Englændere, italienere, franskmæend og mange andre EU borgere,
der HAR dobbelt statsborgerskab, har flere rettigheder i Danmark og EU og her
i Australien. Så hvis Danmark kan overbevise disse EU lande om, at vi
alle burde have de samme regler, så er det ogsaa fint med mig! Kan jeg
i øvrigt sige: Jeg er ikke udvandret som så. Jeg bor bare
i Australien, fordi min kone er australier. Vi har væeret i Danmark,
men hun fandt det meget svært med klimaet og sproget. Hvis jeg havde
et valg ville vi nok bo i Danmark det meste af tiden. Som det er nu, skal
jeg hele tiden forny mit australske visa i mit danske pas. Jeg kan ikke blive
offentligt ansat. Jeg kan ikke stemme, ikke engang til kommune valget. Jeg
føler mig lidt udsat, fordi jeg føler jeg ikke har ret til at involvere
mig i den politiske debat. Folk spørger hvorfor jeg ikke er blevet
statsborger, og så skal jeg forklare, at danskere føler sig så
specielle, at man kun kan vaere dansker og ikke nogen andre nationalitet - ikke
ligesom det andet rif raf i EU. Jeg føler mig mere dansk end dem der
bor i Danmark men jeg skal hele tiden retfærdiggøre at være
dansker. Jeg køber altid danske varer når jeg kan, følger
landsholdet osv. Derfor ville jeg aldrig opgive mit danske statsborgerskab,
selv om det ikke er bøvlet værd. CVM - Australien (Vil
du kontakte CVM - skriv til info@italy.dk)
Noget
rod med børnene - de har ikke samme rettigheder Vi flyttede til
Californien i 1997 med vores 1 1/2 år gamle søn. Vi har siden
faaet 2 børn mere. De 2 yngste er amerikanske statsborgere, mens deres
storebror er dansk statsborger. Hvis vi flytter tilbage til Danmark, hvilket
vi tit snakker om, skal vores 2 yngste frasige sig det amerikanstestatsborgerskab,
og kan ikke bare rejse tilbage til deres "hjemland", hvis de har lyst. De
er ekstremt svært at få opholdstilladelse for mere end 3 måneder
nu til dags når man rejser ind i USA. På den anden side, hvis
vi beslutter os for at blive vil vi gerne have lov til at stemme, og vi vil gerne
give vores ældste søn amerikansk statsborgerskab. Hvilket betyder
at en af os forældre bliver nødt til at blive amerikansk statsborger,
hvilket vi ikke har lyst til hvis det betyder at vi mister vores danske. Vi
synes, det er uretfærdigt overfor de unge, at de ikke har et valg. Hvis
vi beslutter at flytte hjem til DK senere, og børnene gerne vil blive i
California er det kun de 2 yngste, der kan få lov til at blive, mens storebror
er tvunget til at tage med til DK, med mindre han er villig til at opsige sit
danske statsborgerskab og søge om amerikansk, når han bliver gammel
nok. Hvis vi som forældre gerne vil blive her, men de unge vælger
at bo i Danmark, hvad så? Ja, det ville være let nok for storebror,
men ikke for de yngste, med mindre de er villige til at opgive deres amerikanske
statsborgerskab, hvilket vil betyde at de ikke bare kan rejse tilbage til USA
hvis de bestemmer sig for det senere i livet. Hvad hvis vi flytter hjem til
Danmark uden børnene, og de beslutter senere i livet at de gerne vil bo
i Danmark? For os at se er det noget rod. Næsten lige meget hvad
vi beslutter, kan vi ikke få det til at fungere, så længe vi
ikke har dobbelt statsborgerskab. Hvis de kunne få dobbelt statsborgerskab
nu, som små, ville de til hver en tid resten af livet selv bestemme hvor
de har lyst til at slå sig ned. Eller hvis de ikke har lyst til at slå
sig ned, men gerne vil bruge begge lande som bosted, har de mulighed for det.
Helle - Californien (Vil
du kontakte Helle - skriv til info@italy.dk) FRA
DK-MOR I UDLANDET CAROLINES
HISTORIE: NÅR DANSKHEDEN BLIVER TAGET FRA ÈN >>
...der er også folkepensionen.
Jeg har nu boet i England i 11 år og bliver berettiget til folkepension
senere i år. Jeg ville meget gerne have britisk statsborgerskab både af hensyn
til stemmeretten og for at få en større følelse af at høre til. Men jeg
ville så miste retten til den folkepension, som jeg har betalt til hele mit liv,
og jeg ville ikke have noget at leve af! G.L. - United Kingdom (Vil
du kontakte G.L.- skriv til info@italy.dk) Arbejde
i dansk virksomhed er ikke nogen garanti for rettigheder I 1987 blev jeg
udstationeret for at arbejde i et helejet datterselskab af en dansk virksomhed
beliggende i Danmark. I begyndelsen bevarede vi vor stemmeret pga det midlertidige
udlandsophold, men efter nogle få år - jeg husker hvornår - ville vor fraflytningskommune/Indenrigsministeriet
ikke længere give os stemmeret. Vi har heller ingen stemmeret til det herværende
parlament, idet vi ikke har fået luxembourgsk statsborgerskab. Jeg havde
på tidspunktet for dette afslag erhvervet sommerhus i Danmark og derved forevise
dokumentation for min fortsatte tilknytning til Danmark. Ligeledes kunne jeg
dokumentere, at jeg opholdt mig i Danmark på ferie ca. 4-5 gange årligt med ca.
50 årlige opholdsdage samlet. Intet af dette hjalp. Men Danmark ville
da gerne have min ejendomsskat mv. Men jeg havde ingen indflydelse på lovgivningen
vedrørende min faste ejendom. I perioden 2003-2007 var jeg ansat på Danmarks
ambassade i Luxembourg. Jeg arbejde derved for danske interesser, såvel staten
som danske virksomheder og borgere. Det gav heller ikke adgang til stemmeret.
Politikerne bruger altid udtrykket "lande vi sammenligner os med". Det
er tydeligvis et selektivt udtryk, idet adskillige af disse lande ikke afskærer
deres statsborgere fra stemmeret, f.eks. Sverige. Jeg ønsker at påpege en
inkonsekvens i den danske lovgivning. Vore to yngste børn er født i udlandet,
og har aldrig haft fast bopæl i Danmark. Eftersom både moderen og faderen
er danske statsborgere har de fra fødslen haft dansk indfødsret. Selvom de
ikke tager fast bopæl i Danmark, kan denne indfødsret efter ansøgning bevares
efter det fyldte 22. år, hvis de kan bevise "tilknytning" til Danmark. Det
består blandt andet i ferieophold hos familie i Danmark, der dog ikke behøver
at have samme længde, som det de rent faktisk har haft gennem hele deres opvækst,
og som end ikke hjælper mig til at få stemmeret. Jeg vil med god grund hævde,
at der er udlandsdanske, der er bedre informeret om forholdene i Danmark, end
danske statsborgere boende i Danmark. Opholdsbegrebet er efter min mening
gammeldags og afspejler ikke nutidens samfund med mobile mennesker og informationsteknologi.
Det er også i modstrid med EFs principper om arbejdskraftens bevægelighed,
idet der opstår et hindrende element i lysten til at flytte rundt, når det skal
ske på bekostning af grundlæggende demokratiske rettigheder. Endelig ønsker
man fra dansk side udnytte globaliseringen, idet man har erkendt, at det er formålsløst
at ignorere endsige bekæmpe den. Derfor bør danske rejse og udnytte deres
medbragte viden og tage ny viden hjem. Men hvem gider det, hvis man mister sin
stemmeret? Ole S. - Luxembourg (Vil
du kontakte Ole S.- skriv til info@italy.dk) Tvunget
til Canada Mit navn er Thomas Grøn Jensen. Jeg er Dansker, og var tvunget
til at flytte til Canada for at redde mit ægteskab. Min kone er fra Canada
og kom til Danmark i 2001 hvor hun boede i et år og seks måneder Ddet tog hende
9 måneder at lære Dansk med 11 i mundtlig og 10 i skriftligt, hvorefter hun søgte
135 jobs uden at komme til en samtale. Da min kone er Indisk/Canadier, og
har en MBA i Finans er jeg sikker på, at med et navn som Anjali Venugopal var
det på grund af racisme, at hun ikke fik samtale/job. Derefter havde jeg to muligheder
flytte til Canada med hende eller blive skilt... Jeg valgte at flytte
til Canada, og har boet der i fem år nu. Men der går ikke en dag hvor Danmark
og min familie i Danmark ikke er i mine tanker. Jeg savner Danmark meget,
og vil helst ikke opgive mit danske statsborgerskab, da meget kan ske mellem mig
og min kone i fremtiden. Og hvis det skete, er der kun et sted jeg ville bo
og det er Danmark. Grunden til at jeg gerne vil have dobbelt statsborgerskab
er så jeg kan stemme i Canada. Så jeg har mulighed for at søge alle jobs og
stille op i politik. Da min kone kom tilbage til Canada fik hun med det samme
et job som finansiel rådgiver. 2 år efter blev hun forfremmet til divisionsdirektør,
og året efter til regions direktør for 70 finansielle rådgiver. Men hun kunne
ikke bruges i Danmark. Selvom at vi hellere ville blive i Danmark... Thomas
Grøn Jensen - Canada - email thomasjensen(at)eastlink.ca
Flere på
vej....
|
Charlotte
- USA: My story - My difficult choices! >>

Hørt
i pressen - 7. januar 2007 Ud
med sproget >> DR P1
Ordet "elendig"
Jørn Lund forklarer, hvilken betydning ordet "elendig" har i forhold
til en aktuel dansk debat.
Man kan genkende ordet "land" i ordet elendig.
Elendig
betegner én, der er udenfor sit land.
En person udenfor sit eget
område, som er stillet dårligt.
"Elendig" fortæller en sørgelig historie
om at komme udefra og blive opfattet som én der hører hjemme et andet sted.
Langt
tilbage var landsforvisning var en af de strengeste straffe, man kunne idømme
nogen.
Selv på det tidspunkt, hvor der ikke var stærke statslige støtteforanstaltninger
for nogen, betragtede man det at være udenfor siden egen kultur, sit eget rige
var betragtet som en alvorlig sag.
Navnene Erlend eller Erland betyder
i virkligheden " ham uden land"
|