INDEKS <<

RETUR TIL CASE STORIES <<

JEG FIK ALDRIG LOV TIL AT VÆLGE

Jeg er canadisk født af en fransk-canadisk far og en dansk-canadisk mor.

I november 1959 godt 6 år gammel kom jeg til Danmark med min mor og lillebror (faktisk smuglet ud af Canada - men det er en anden historie).

Min mor fik sit danske statsborgerskab igen i november 1965, hvor min bror og jeg også fik det automatisk.

Vi antog alle, at vi børn havde dobbelt statsborgerskab indtil vi var 22, hvor vi så skulle vælge pga. dansk lovgivning.

Da jeg var 16 besluttede jeg mig for at tage til Canada og bo hos mine farforældre i et år. Jeg fik et canadisk pas, der kun gjaldt i 5 år, fordi jeg ikke var myndig.

Da jeg i 1974 skulle have passet fornyet havde den Canadiske Ambassade i København fået edb.

Nu fremgik det, at jeg ikke havde Canadisk statsborgerskab. Grunden var, at de danske myndigheder (hvordan de så kunne det?) havde forudsat for vort danske statsborgerskab, at vi opgav det canadiske - og det havde myndighederne skrevet til Canada.

Jeg kunne ikke få dokumentation på dette fra de danske myndigheder trods en ihærdig indsats dengang. Jeg havde ikke en gang dokumentation på, at jeg var dansker.

Min mor var død et par år i forvejen, så jeg fik den oplevelse med i mit liv at opholde mig i indenrigsministeriet en hel dag uden at vide om jeg var dansker eller ej, mens de gik deres arkiver igennem, og til sidst fremskaffede en kopi af min danske statsborgerskab.

Sådan blev jeg dansker.
Jeg var dybt skuffet over aldrig at få lov at vælge.

Og hele mit liv har jeg følt mig som både canadier og dansker. Jeg har stadig en stor familie i Canada, som vi holder forbindelse til.

Pudsigt nok fik jeg tilbudt amerikansk statsborgerskab i 1973, da min far blev amerikansk statsborger, uden nogensinde at have boet i landet, men det takkede jeg pænt nej til.

Venlig hilsen
KFM