INDEKS <<

Artikel 2011:
Danskere i udlandet føler sig hæmmet ved ikke at have retten til dobbelt statsborgerskab
af Marie Juncker Sørensen (Journaliststuderende)

Dobbelt statsborgerskab bliver stadig anerkendt af flere og flere lande i verden i dag.
Alligevel nægter Danmark stadig nogle af dets borgere retten til at have to forskellige pas.
Noget som er til stor frustration for nogle danskere, der bor udenfor landets grænser.

Kun syv lande, ud af EU's 27 medlemslande, tillader ikke deres befolkning at have dobbelt statsborgerskab.
Det er lovligt, da EU's medlemslande selv kan bestemme, om de vil tillade det.

Der er dog nogle danskere, som bor i udlandet, der har problemer, da de ikke kan opnå dobbelt statsborgerskab.
Derfor har de kæmpet i flere år for at få politikerne til at ændre lovgivnigen på området.

Tilhører to kulturer

Lone Aagesen har et bordeaux rødt dansk pas, som alle danske statsborgere har. Hun har en mand og en søn, og har uddannet sig til botaniker på Københavns Universitet.
Men hun bor i Argentina.
Det har hun gjort siden 1993.
Hendes mand er argentiner og hendes søn tosproget.
Han vokser op med to vidt forskellige kulturer.
Mange mennesker rundt omkring på jordkloden bor ligesom Lone.

Men eftersom hun arbejder som forsker for den Argentinske stat, er hun ansat på en speciel kontrakt.
Det er en to-årig kontrakt, som løber ud næste år.

"Når man bliver fastansat som statsforsker, can man kun blive ansat når man har et argentinsk statsborgerskab. Dem som jeg arbejder sammen med har alle et dobbelt statsborgerskab. Men jeg er faktisk den eneste der vil miste mit oprindelige statsborgerskab," forklarer hun.
Dette frustrerer hende:
"Man er bitter. For selvfølgelig synes man, at man er dansk."

Forandringer i Europa

Der har været en konsensus mellem EU's medlemslande om at dobbelt statsborgerskab skulle undgås.
Men udviklingen viser at flere og flere tillader det.

Eva Ersbøll, som er senior forsker i lovgivning indenfor statsborgerskab ved det danske Institut for Menneskerettigheder, forklarer udviklingen:
"Både emigranter og immigranter presser på for det. Hvad der har rykket ved sagerne er den Europæiske Konvention fra 1997, hvilket fik flere lande til, at overveje om de skulle indføre dobbelt statsborgerskab."

Konventionen, omkring statsborgernes rettigheder, gjorde det muligt for hver enkelt stat at bestemme om de ville give deres borgere muligheden for dobbelt statsborgerskab.

Tidligere anså stater dobbelt statsborgerskab som en indikation for dobbelt loyalitet og endda som risiko for forræderi, spionage og som en metode til at undgå militærforpligtelsen.
Folk blev endda betragtet som bigamister, hvis de ønskede mere end et statsborgerskab.

Men, tingene har ændret sig nu, forklarer Eva Ersbøll:
"Der er meget mere samarbejde landene imellem. Vi har samtidig den Europæiske Unions statsborgerskab, som er en ny slags statsborgerskab. Så alle de hér problemer, de ser ud til at løse sig."

Derfor mener Eva Ersbøll at det kun er et spørgsmål om tid, før den danske regering og Folketinget vil ændre holdning.
"Jeg synes, der er stærke indikationer på, at det vil være en kæmpe fordel for både immigranter og emigranter, og jeg er ikke overbevist af argumenterne om, hvorfor man skal vælge."

Sverige er foran

I Sverige har dobbelt statsborgerskab været tilladt siden 2001.
Fortalerne argumenterede med at i en globaliseret verden, havde folk flere dybere tilknytninger til mere end ét land.
Ved at tillade dobbelt statsborgerskab ville det være en anerkendelse af disse tilknytninger.
En anerkendelse som også var tiltænkt at lette integrationen for immigranter. Det har været en positiv ændring for Sverige at tillade dobbelt statsborgerskab.

Bo Lundberg som er en ekspert i dobbelt statsborgerskab ved Sveriges Migrationsverket forklarer:
"Jeg kan konkludere, at i de år, siden Sverige har ændret sin indstilling, har vi ikke været i kontakt med nogle af de problemer som var nævnt ved konsekvenserne ved dobbelt statsborgerskab."

I de nordiske lande er det kun Danmark og Norge som ikke tillader dobbelt statsborgerskab.
Norge overvejer det dog.

Tager kampen op

Forslaget om dobbelt statsborgerskab har været forelagt Folketinget et par gange. Men det er blevet nedstemt hver gang.
Danskere i udlandet føler sig frustreret, og nogle har derfor samlet sig i en interesse gruppe på hjemmesiden: www.statsborger.dk.

Tina Thuesen, som bor i Schweiz, er talskvinde for gruppe, og hun føler at det påvirker mange mennesker.
Målet for gruppen er at lede en kampagne for at få ændret loven omkring dobbelt statsborgerskab i Indfødsretslovgivningen.
Sidste år samlede gruppen næsten 15.000 underskrifter for deres sag fra danskere, der boede i udlandet.
"Vi har som borgere udenfor Danmark ingen politisk indflydelse. Vi har ingen stemmerettigheder, og derfor inden direkte indflydelse eller mulighed for at lægge pres på politikerne," forklarer Tina Thuesen.

Gruppens medlemmer sender derfor, blandt andet, e-mails til politikerne, for at få dem i tale.
Tina Thuesen synes ikke, at det kun er en følsom sag de kæmper for.
Men at de også kæmper for deres rettigheder som mennesker:

"Hvis et statsborgerskab giver mig civile rettigheder og offentlig tryghed i det land, jeg bor i, så er det ikke kun en sentimental hjertefølt sag men en temmelig konkret sag om et værdigt liv som medlem af et samfund, hvor man ikke skal tvinges til at give sit liv som dansker op."

Hun mener, at nogle af de danske politikere er blinde overfor de positive ting, som dobbelt statsborgerskab kunne give Danmark.
Hun synes, at danskere i udlandet promoverer Danmark hver eneste dag.
Noget der giver Danmark både økonomiske, kulturelle og intellektuelle fordele. "Fordele for begge lande -uden ekstra omkostninger," understreger hun. Eva
Ersbøll er enig med Tina Thuesen.
Hun mener, at Danmark stadig er meget konservativt på området.
Men hun pointerer dog, at det er et svært emne at håndterer, da det både involverer lov og følelser.
Danske politikere er ikke så nemme at rokke ved For at gøre dobbelt statsborgerskab lovligt i Danmark, kræver det en ændring i Indfødsretslovgivnignen.

SF's Hanne Agersnap, der er ordfører for statsborgerskab, mener der er grunde nok til at tillade det: "Det er primært for de mennesker som føler sig i klemme ved at være tilknyttet to lande. Jeg mener, at det er svært at sige, at du kun må have et land som dit 'rigtige' hjemland i disse globaliseringstider."
SF vil derfor blive ved med at prøve at få indført dobbelt statsborgerskab i Danmark.

Dansk Folkeparti er uenige.
Søren Krarup, som er parties ordfører for statsborgerskab, siger:"Det er er problem fordi det er en afskaffelse af meningen med statsborgerskab. En person har kun en identitet eller en nationalitet. Jeg kan ikke forstille mig at dem som er rejst til udlandet, føler sig så handicappede af at være dansker."
Partiet vil derfor blive ved med at stemme imod forslaget.

Kun på turistvisum

I Argentina er Lone ked af at der ikke bliver lavet en ændring i den danske lov. Det vil have store konsekvenser for hende.
For at kunne beholde sit arbejde, vil hun skulle opgive sit danske statsborgerskab. Noget som er smertefuldt for hende, da hun gerne vil have at hende søn skal opleve Danmark.
"Jeg vil gerne, at jeg kunne tage tilbage til Københavns Universitet og arbejde i et år eller to, og så tage min søn med mig. Jeg vil gerne have, at han skal opleve Danmark, og jeg som dansker, vil gerne bidrage til hans to kulturer."
Lones søn har et dansk statsborgerskab.
Men hvis Lone opgiver hendes, mister hendes søn automatisk hans statsborgerskab når han fylder 15.
Efter den alder vil han skulle ansøge om opholdstilladelse, hvis han ønsker at være i Danmark mere end de tre måneder, som et turistvisum tillader ham.
Hvis Lone indleverer sit pas og opgiver hendes danske statsborgerskab, kan hun kun besøge Danmark som turist tre måneder af gangen hvert år.

- // -

RETUR TIL INDEKS <<